Haren i Danmark: et markvildt i markant tilbagegang

Ifølge forvaltningsplanen, som Naturstyrelsen har udgivet, kom haren til Danmark efter sidste istid, for omkring 5.500 år siden, i takt med at landbrugets rydninger åbnede egnede levesteder^[1]. Længe var den fåtallig, men i det 20. århundrede blev den et af de mest karakteristiske pattedyr i det dyrkede land: mosaikken af små marker, varierede afgrøder og græsklædte kanter i årene 1900-1950 passede den særlig godt^[1].

Om artens biologi (leje, killinger, formering) kan du læse vores artikel Europæisk hare i vildtleksikonet.

Mellem 1941 og 1960 nedlagde danske jægere hvert år 360.000 til 480.000 harer; i slutningen af 1990'erne var udbyttet faldet til omkring 60.000^[1]. Planen præciserer, at udbyttet formentlig er faldet hurtigere end selve bestanden, fordi mange jægere har valgt at holde op med at skyde harer, eller at skyde færre, på deres terræn^[1].

Faldet er fortsat: ifølge tal fra DCE – Aarhus Universitet, gengivet i 2025, blev der nedlagt omkring 28.000 harer i jagtsæsonen 2024/25, hvilket svarer til et fald på omkring 94 % i forhold til de bedste år omkring 1960^[3]. Planen bemærker også, at udbyttets tæthed på øerne er mere end dobbelt så høj som i Jylland^[1].

Forskningen ved Aarhus Universitet peger først og fremmest på ungernes overlevelse: andelen af killinger i udbyttet faldt markant mellem 1950'erne, hvor bestandene var stabile, og 1980'erne^[2]. Forvaltningsplanen fremhæver to begrænsende faktorer, mangel på egnede levesteder og øget dødelighed blandt killingerne, i et landskab med store, intensivt dyrkede marker og fragmenterede naturområder^[1].

Prædation spiller også en rolle. Planen nævner eksemplet Bornholm, hvor udbyttet af harer steg, efter at skab havde udryddet ræven på øen i begyndelsen af 1990'erne^[1].

Jagttiderne fastsættes nationalt i en bekendtgørelse udstedt i medfør af jagt- og vildtforvaltningsloven^[4]. For haren fastsætter bekendtgørelsen en generel jagttid, men henviser til regionale og lokale jagttider, der afviger fra den, for eksempel for Bornholm eller visse egne af Jylland; på øerne Strynø og Endelave har haren ingen jagttid^[4]. Miljøstyrelsen kan give dispensation^[4]. Datoerne varierer efter område og revision: se den gældende tekst på Retsinformation.

Det nationale mål er, at haren forbliver »almindelig og udbredt«^[1]. Planen satser på levestederne: græsstriber i afgrøderne, udyrkede randzoner, levende hegn samt retningslinjer for at tilpasse afskydningen til den lokale bestand^[1]. Har du spørgsmål om udsætning eller flytning af levende harer i Danmark, så kontakt Miljøstyrelsen.

Om de generelle principper for en vellykket udsætning i naturen (levested, tidspunkt, opfølgning) kan du læse vores side udsætning af harer i naturen. GIBIS, en vildtopdrætter i Chatte i det franske departement Isère, opdrætter dér unge harer og tilbyder desuden vildtfangede harer fra Centraleuropa: se vores harer.